Udlejning af hytter


Grønnehave Strand Camping råder over 11 hytter til udlejning fordelt på 3 kategorier.


2 Luksushytter på hver 25 m2 + hems og overdækket terrasse (kategori 5A). Opført i 2009.
Hytterne indeholder 6 sovepladser, 2 i separat soveværelse, 2 på hemsen og 2 som sovesofa. Hytten har eget bad og toilet, køkken og TV. Havudsigten er for begge hytters vedkommende flot og uhindret. Hytterne er røgfrie.
Se havudsigt, indretning m.m. i vort billedgalleri og se priser og tilbud på disse undersider.
                                




2 hytter på hver 14 m2 + stor terrasse (kat. 4A). Opført i 2009.
Hytterne indeholder sovesofa til 2 samt en køjeseng til 2. Hytterne har toilet, køkken og TV. Her er også en fin havudsigt. Bad findes tæt ved hytterne. Hytterne er røgfrie.
Se havudsigt, indretning m.m. i vort billedgalleri og se priser og tilbud på disse undersider.

                                              




Endvidere kan vi tilbyde 7 hytter (kat. 3), som er ældre men velholdte:
Hytterne er på 15 m2 hver og indeholder sovesofa til 2 samt køjeseng til 2. Her er også køkken samt overdækket terrasse. Her har de fleste en fin havudsigt - enkelte dog knap så meget. Bad og toilet findes tæt ved. Hytterne er røgfrie.



Generelt ved hytteleje - både almindelig leje og tilbudsleje:
For alle hytter gælder, at der er ankomst fra kl. 14 og afrejse senest kl. 12.
Der er dyner og hovedpuder i alle hytterne.
Man medbringer til alle hytter selv sengetøj og lign.
Man rengører selv sin hytte ved afrejse. Slutrengøring kan bestilles mod betaling.
Depositum på 20% opkræves ved reservation.