Grønnehave Strand Camping er ægte camping med havudsigt, natur og afslapning i centrum.
Vi ligger få minutter fra Nyborg og fra motorvejsafkørselen og er placeret direkte ud til Storebælt med Storebæltsbroen tårnende op i horisonten mod syd og kongernes jagt-ø Romsø mod nord. Naturen spiller en stor rolle for os og vores gæster. Vi er omgivet af skov, mose, mark og strand hvilket giver en naturlig indre ro. Terrænet skråner let og langt størstedelen af alle vores hytter og pladser, har en vidunderlig ugenert havudsigt. Da vi vender direkte mod øst, er solopgangen et sikkert hit med sine fantastiske rød-gule farver. Faciliteterne er altid pæne og rene og bliver løbende vedligeholdt.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Sæson 2021: Fra 26. marts indtil 26. september
Vi er vilde med vores plads. Og det er vores gæster også. Dette siger vores gæster om os:
Super dejligt sted med flot udsigt og søde og smilende værter..
Det er ikke sidste gang vi kommer der
- Regitze
Dejlig plads.
Skønt værtspar.
Smuk beliggenhed.
- Mogens
Dejlig, rolig plads hvor man kan høre fuglene og med en skøn havudsigt til Storebælt.
Og nogle vidunderlige ejer af pladsen som gør meget for deres campister.
- Charlotte
Fantastisk værtspar og en dejlig plads i flotte omgivelser
- Ulla
Super hyggelig campingplads. Lækre rene faciliteter og kanon søde lejrechefer
- Charlotte
Kilde på anbefalinger: facebook
Vigtig meddelelse i forbindelse med Coronavirus:
Denne Campingplads følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og Camping Outdoor Danmarks COVID 19-vejledning. Det giver vores gæster sikkerhed for, at vi lever op til myndighedernes krav og anbefalinger. Se mere ved at klikke på billedet her nedenfor.